Tekstil og broderi

En hjørnesten i dansk tekstilkunst

Om tekstilfarver Einar Hansen, Vejle, og hans arbejde, 1920-60, med  at forbedre de synteske farver til brug for tekstilkunstnere og fremstilling af garnserier.

L.P. Hansens farveri, Nørregade 10, Vejle, c. 1920. Einar Hansen står bagerst i lokalet. Foto Vejle Stadsarkiv.

Titlen stammer fra en udtale af formanden for Håndarbejdets Fremme, Gertie Wandel, i nekrologen over Einar Hansen, skrevet i 1958. Einar Hansen udførte et pionerarbejde  og er blevet en legende, i moderne dansk tekstilhistorie. Sammen med væver Lis Ahlmann var han med til at skabe funktionalismens udtryk, når de designede stoffer til møbelarkitekter som Kåre Klint og Børge Mogensen. I foredraget fortælles om Einar Hansens liv (1885-1958), om udviklingen fra hans fars gamle farveri, til arbejdet med at skabe høje ægte kulører ved brug af de syntetiske farver. Hvorledes Einar Hansen indsamlede naturlige farvestoffer og tog udgangspunkt i gamle tekstiler, især gobeliner, i museumstekstiler og i folkedragter. Og om, hvordan han samarbejdede med tidens arkitekter og kunstnere.

Det folkelige billede i broderi

Uldgarnsbroderi på stramaj: Idyllisk dansk landskab, hvor bestemte og accepterede elementer afspejler det danske.

Broderede billeder af scener fra biblen, naturen, og det almindelige menneskeliv er kendt siden middelalderen. Fra sidst i 1800-tallet og knap 100 år frem blev en særlig udgave meget populær, nemlig korsstingsbroderi på stramaj i ofte strålende uldgarnsfarver.  Forlæg og mønstre hentes i Nordisk Mønter-Tidende, Familie Journalen og andre damemodeblade. Disse broderede mesterværker elskes af nogle, hades af andre. Motiverne har deres historie, de er ikke tilfældigt valgt, de har lange traditioner i Europæisk kunst.  Foredraget handler om motivernes baggrund, hvor vi træffer på dem, og deres kulturelle betydning.

Broderet antimarkassar og puder i Nationalmuseets klunkehjem. Foto K.R.-E. 2007

Skønheden i boligen. Broderier til pynt og nytte 1850-1950

I løbet af 1800-tallet broderede flere og flere kvinder. De udstillede på nationale og internationale udstillinger. Broderier blev set som et middel til at udvikle personlighed og selvværd. Vigtige elementer for at deltage i demokratiet og blive samfundsborger. I foredraget fortælles denne spændende historie, om broderiets industrialisering, og hvorfra kvinderne fik mønstre og materialer.

Festtøj og traditioner

Konfirmander i Rødding Frimenighedskirke, 2011. Foto K.R.-E.

Foredrag om stadstøj, selviscenesættelse, traditioner og højtider. Der er næsten ikke noget, der lyser så meget som en pyntet hvid kjole til en af livets store højtider, lige fra dåbskjolen over konfirmationen, brylluppet til begravelsen, hvor ligskjorten/særken tidligere var hvid. Til de hvide dragter hører en række festtraditioner, der til stadighed er under forandring i takt med ændringer i samfund og hverdagsliv.  Kirsten Rykind-Eriksen fortæller ud fra undersøgelser, indsamlinger og et dragtprojekt på Kalundborg og Omegns Museum.

Kampen om broderierne 1850-1950

Indtil omkring 1800 tilhørte broderier eliten. Enten fremstillede de dem selv, eller de betalte en lav løn til andre kvinder for at udføre broderierne. Broderier var udtryk for luksus og status.  Men i løbet af perioden 1850-1950 kom det til, at enhver kvinde med respekt for sig selv i alle miljøer broderede til pynt og nytte for at personliggøre sin bolig, sit hjem og tøj. Samtidig foregik en til tider voldsom debat om mønstre, motiver, teknikker og materialer, idet den danske elite med arkitekter, kunstnere, højskolelærer og kvindesags forkæmpere i spidsen ønskede at indarbejde en specifik dansk stil i hverdagslivet som middel til at give folk bestemte normer og dannelse.

Serviet i udklipshedebo, ca. 1920. Syteknikken der udtrykte en speciel dansk stil, hvor der gerne skulle spores en arv fra de gamle danske bondebroderier.