Indtil omkring 1800 tilhørte broderier eliten. Enten fremstillede de dem selv, eller de betalte en lav løn til andre kvinder for at udføre broderierne. Broderier var udtryk for luksus og status. Det er tidskrævende med nål og tråd at sy sting på sting, til der dannes et mønster eller motiv. Men i løbet af perioden 1850-1950 kom det til, at enhver kvinde med respekt for sig selv i alle miljøer broderede til pynt og nytte for at personliggøre sin bolig, sit hjem og tøj. Samtidig foregik en til tider voldsom debat om mønstre, motiver, teknikker og materialer, idet den danske elite med arkitekter, kunstnere, højskolelærer og kvindesags forkæmpere i spidsen ønskede at indarbejde en specifik dansk stil i hverdagslivet som middel til at give folk bestemte normer og dannelse.