Griffe, hejrer og ulve. Nyt syn på design og møbelindustri 1830-1930. Nyt Nordisk Forlag 2015. ISBN 9-788717-043336, 464 sider, illustreret.
Stort gennemillustreret bogværk om udviklingen af en egentlig dansk kunstindustri belyst gennem to møbelfirmaers historie og produktion fra 1830 til 1930: C.B. Hansens Etablissement 1830-1930/65 og Severin & Andreas Jensens Möbelfabrik 1861-1928.
Kirsten Rykind-Eriksen har i en årrække forsket i, hvorledes to store københavnske møbelfirmaer arbejdede med at implementere idéerne om, at møbler skulle fremstilles kunstindustrielt. Dvs, at kunst, håndværk og industri skulle forenes i produktionen af møbler og boligindretning. En tankegang, som gik over i danish design bevægelsen, hvis ikoner, mange stadig elsker at omgive sig med.
De to møbelfirmaer brugte tidens førende arkitekter, når det gjaldt møbler til de store verdensudstillinger, der begyndte i 1851 og fortsatte i en jævn strøm frem til 1900. Til deres daglige produktion havde de såkaldte hustegnere, som bla omtegnede arkitekternes møbler.
Et opgør med hadet til klunkemøbler
Det er en udbredt misforståelse at opfatte de historicistisk udformede møbler og interiører som stilløse og forvirrende. De var derimod led i et omfattende opdragelses- og dannelsesprojekt. Men flere parter kæmpede om at definere det moderne samfund. Kunstindustriens fortalere som arkitekter fra Kunstakademiet, andre akademisk uddannede, forfattere og journalister skældte fabrikanter og industrien ud for ikke at følge kunstindustriens regler.
Der hersker desuden en opfattelse af, at skønvirke opstod som en reaktion mod stilforvirring og historicisme, og at den nyere designbevægelse først dukker op omkring 1900 inspireret af den engelske Arts & Crafts-bevægelse. Men allerede fra 1840’erne sigter en designbevægelse mod at udbrede skønhed i boligens indretning, senere kaldet skønvirke, som fører frem til funktionalismen i 1930’erne.
Perioden 1830 til 1930 var i Danmark præget af åndelige vækkelser, indførelse af demokrati, industrialisering og et nyt verdensbillede, hvor al samfundsudvikling blev anskuet historisk. Hertil kom en stærk fremskridtstro med fokus på individualitet og selvstændighed. Skulle samfundet præges af humanistisk filosofi eller af økonomisk liberal filosofi? Og hvilken filosofi lå der bag ved den kunstindustrielle bevægelse i kampen om, hvem der skulle definerede det moderne samfund?
Var det muligt at gøre ”masserne” til nyttige og dannede samfundsborgere gennem historicistisk udformet boligindretning og møbler med udskæringer og talrige ornamenter? De københavnske snedkermestre C.B. Hansen og Severin & Andreas Jensen etablerede sig i baggårdes baggårde midt i København, men udviklede begge store møbelfirmaer. De købte og etablerede domiciler i gamle adelspalæer omkring Kongens Nytorv, hvor de arbejdede kunstindustrielt sammen med tidens førende arkitekter, og de deltog i de store verdensudstillinger. Deres historie med udvikling og ændringer af design og produktionsform fra håndværk til industri afspejler tidens ideologiske og markedsorienterede kræfter.
Gennem de to store danske møbelfirmaers historie og produktion undersøger forfatteren kunstindustrien som idebåren, præget af 1700-tallets tyske filosoffer, og bevægelsens betydning i den brede befolkning. Stilmæssigt drejer det sig om et forløb, der begynder med senempiren ca. 1830, udvikles under historicismen 1850-1900 og lever videre i skønvirke 1900-1930.