Det civiliserede måltid.
Den type mad, vi spiser, og hvordan vi spiser den, er båret af kulturelle normer, som er med til at give os vor identitet. Vi spiser vores religion er et meget sigende udsagn om maden og måltidets store betydning både til hverdag og fest. Det er ikke blot råvarerne og deres tilberedning, som spiller en rolle, men også selve borddækningen og bordskikken. Med udgangspunkt i Børnespejl 1568 fortæller KR-E om udviklingen af det civiliserede måltid frem til den danske folkehøjskoles fællesspisning og vore dages vægt på økologiske produkter.