Broderede Mesterværker i samarbejde med Hans V. Bang, Museum Sønderjylland, Museum Sønderjylland, Arkæologi i Haderslev, 2015; 65 sider, rigt illustreret, ISBN 978-87-88376-86-9
Publikation i forbindelse med udstilling af samme navn, der viste ca. 150 broderede billeder i korssting på stramaj, fremstillet inden for de sidste godt 100 år, hvor der fortælles en historie i form af et figursceneri, ofte anbragt i et landskab.
Heri af Kirsten Rykind-Eriksen: Det folkelige billede i broderi
Det folkelige billede i en form af reproduktion har en lang historie tilbage til 1500-tallet. Billederne er ikke blot blevet trykt og vævet, de er i høj grad også broderet. Fra omkring 1900 steg antallet betydeligt pga, at blade som Nordisk Mønster-Tidende bragte fortegninger lige til at brodere efter. Kendte malerier blev desuden gengivet i olietryk, som også dannede forlag for billedbroderier. Dette fænomen sættes af Kirsten Rykind-Eriksen ind i en kulturel og social sammenhæng, der er med til at sætte fokus på et aspekt af kvinders historie.